89 INTERIOR - INDRETNINGSHJÆLP

Giv dit hjem personlighed

Det norske ordsprog beskriver meget godt det hjem mange danskere befinder sig i.

"En bolig er del av en bygning laget av tre og mur og betong. Et hjem er del av et liv laget av håp og drømmer og kjærlighet. En bolig kan kjøbes - Et hjem må skapes"
 
Vi bliver bombarderet med reklamer og magasiner om hvordan et rigtig hjem skal se ud. Vi kan sagtens købe en masse fine ting og møbler, men hvis rummet ikke har nogen sjæl – så er det ganske enkelt nytteløst. Hvem ønsker i sidste ende, at bo i et boligblad?

Der er mange måder, at undgå dette på. Et af de bedste redskaber er, at give rummet personlighed ved hjælp af personlige effekter. Det kan være arvestykker – ting fra barndommen – billeder af ting eller folk man holder af. Med andre ord ting, som har betydning for dig.

Det er dog kun dig selv, som ved lige præcis hvad der har betydning for dig. Dette kan sagtens udnyttes til, at skabe et hjemlig hjem uden at tingene har en speciel betydning for dig, men det vil de dog med tiden få.

Tingene må også meget gerne skille sig ud fra den øvrige indretning for, at give lidt kant. Det kan være en gammel guldramme med et familiebillede i et ellers meget stilrent og minimalist rum – det kan også være en skulptur man en gang har fået foræret i en farve, som slet ikke passer ind, men som er af en hvis betydning. Det er dog vigtigt, at det ikke ødelægger den røde tråd i indretningen, men nøjes med, at give lidt kant.

Er man ikke i besindelse af ting og effekter, som er af speciel betydning kan man også gå i genbrugsbutikker og ”adoptere” andres minder. Umiddelbart vil du ikke selv have nogen tilknytning til disse effekter, men de vil stadig skabe en hjemlig hygge – præcis som hvis du er ude og besøge nogen og føler dig godt tilpas hos dem. Andre vil have det på præcis samme måde hjemme ved dig.

Giv din indretning et tvist og undgå en ”bo-maskine”. Bo-maskinen er et udtryk som desværre har vundet indpas de senere år med alle de nye boligmagasiner og indflydelse fra medierne. Der er kommet et fast ideal af hvordan dit hjem skal se ud – stilrent, forfinet og uden sjæl og liv. Ved at få sjælen tilbage i din bolig får du skabt et rigtig hjem!

Så mit råd er, at man skal droppe boligmagasinernes idealer og skabe et hjem der har hygge, sjæl og personlighed.